Det Store Hvide Broderskabs
historie Af Asger Lorentsen Sanat Kumaras ankomst Iflg. gængse esoteriske kilder som teosofien og Alice A. Bailey ankom Det Store Hvide Broderskab til Jorden for 18 millioner år siden. Iflg. disse kilder var menneskeheden på det tidspunkt i så primitiv en tilstand, at menneskene må betegnes som dyr eller dyremennesker. Samtidigt er der beskrivelser af, at eksperimentet med at sætte en menneskeudvikling i gang var startet mange millioner år tidligere, men at udviklingen var gået så meget i stå, at der blev holdt et råd i solsystemet om, hvorvidt denne udvikling skulle opgives. Ved dette rådsmøde havde et stort væsen fra Venus ved navn Sanat Kumara tilbudt at tage til Jorden sammen med en stor gruppe indviede med det formål at give menneskeheden så stort et løft, at den ville kunne komme den fulde menneskeevolution igennem. Tilbuddet blev accepteret, og Sanat Kumara tog til Jorden sammen med antageligt ét tusinde indviede fra Venus og nogle få andre planeter. Med hensyn til et tidspunkt på 18 millioner år virker det som relativt lang tid tilbage set i forhold til de fund, som er gjort af primitive mennesker siden da: Samtlige fund af menneskeskeletter fra 2-3 millioner år siden viser, at mennesket på det tidspunkt var så primitivt, at det først da var begyndt at gå oprejst. En nyere inspiration fra Hierarkiet antyder da også, at de 18 millioner år skal tages mere symbolsk end konkret. Sanat Kumaras første handling består i
at nedsænke den kraft, der kaldes for Shamballakraften. Denne krafts
vigtigste virkning er, at den stimulerer urmenneskehedens bevidsthed så
meget, at det mentale legeme bliver sat i gang. I sammenhæng hermed skabes
der bølger efter bølger af individualisering, idet primitive dyremennesker
ved solengles hjælp løftes ud af gruppebevidstheden og får skabt
individuelle egoiske lotus’er og dermed også kausale legemer. Solenglene
er en gruppe af højtudviklede bevidstheder, der tilkaldes fra et andet
sted i Siriussystemet. Fra da af bliver det Sanat Kumaras og hans gruppes
hovedopgave at stimulere den vågnende menneskeheds individuelle
kapaciteter, således at menneskeheden kan udvikle sig til et selvstændigt
rige. Sanat Kumaras gruppe skaber samtidig begyndelsen til det buddhiske
rige på Jorden, der også kaldes Gudsriget eller kærligheds-visdomsriget.
Indtil da var det ærkeenglene og overordnede intelligenser fra
solsystemet, som havde styret og stimuleret udviklingen på
Jorden. Sanat Kumaras og hans gruppes ankomst
skaber således en stærk stimulering på det mentale plan og på det
buddhiske plan. Denne stimulering bliver begyndelsen til individualiseret
og personlig bevidsthed som skabende intelligens og aktiv medfølende
kærlighed. Dette mellemområde i klodevæsnets samlede bevidsthed svarer
til, at der skabes en personlighed på planeten Jorden. Det planetare væsen
selv svarer da til ånden og sjælen, og denne logos fik nu muligheden for
at virke igennem en aktiv personlighed. Alice A. Bailey skriver således
direkte, at Sanat Kumara kan sammenlignes med Den Planetare Logos’
personlighed, men er dog ikke dette væsens personlighed. Det vil sige at
Sanat Kumara og hans gruppe får den opgave at stimulere
bevidsthedsaspektet, den aktive intelligens og alle de små liv i formernes
tre verdener – den mentale verden, den astrale verden og den
fysisk/æteriske verden. Derved får ærkeenglene og de andre store solare
bygmestre en meget stor hjælp til at fuldende skabelsen af fuldkomne
former og bevidstheder både i mineralriget, planteriget, dyreriget og
menneskeriget. Menneskehedens glemte
fortid I de første hundrede tusinder af år går
udviklingen på Jorden overordentligt langsomt. Iflg. den esoteriske
historie findes der her en civilisation, der bliver kaldt for Mu. I den
første del af denne civilisation skulle menneskeracerne have været mere
æteriske end fysiske. Iflg. denne forståelse bliver legemerne først helt
fysiske midt i den tredje rodrace i Muperioden. Der er endnu uafklarede
problemstillinger om, hvorledes den tredje rodrace blev fysisk: Blev den
manifesteret i et tættere og tættere stof, der til sidst kom til at ligne
et menneskelegeme, blev bevidstheden koblet sammen med primitive
dyremenneskekroppe, eller er der tale om begge muligheder samt
kombinationer af disse. De sidste målinger af menneskenes DNA sammenlignet
med eksempelvis chimpansernes DNA tyder på, at den gamle teosofiske teori
om at den lemuriske race blev direkte materialiseret fra det æteriske
plan, ikke holder, idet mere end 99% af DNA materialet viser sig at være
identisk for chimpanser og mennesker. I den lemuriske tid var bevidstheden i
menneskeheden så drømmende og så lidt individuel, at der har været meget
lidt egentlig civilisationsopbygning og meget få muligheder for at
samarbejde med en individuel intelligens i menneskeheden. I den næste
periode, der kaldes for Atlantisperioden, begynder individualismen at
blive stærkere, samtidigt med at astrallegemet bliver så udviklet, at en
mangfoldighed af ønsker og begær folder sig ud. De mestre og andre højere
indviede, der repræsenterer Jordens Indre Styre, kan da danne skoler og
forskellige samfundstyper, hvori dele af menneskeheden kan få stimuleret
deres evner, samtidig med at de kan vejledes i det optimale liv på Jorden.
På et tidspunkt er individualismen og
begærene i menneskeheden udviklet så meget, at der bliver skabt en åben
dør fra det univers, der kaldes for Den Kosmiske Ondskab. Derved begynder
det egentlige fald forstået på den måde, at der kommer en voksende
opposition imellem menneskelige ønsker og Det Guddommelige Styre.
Efterhånden tiltrækkes så megen negativ energi, at Alice A. Bailey kan
omtale, at der skabes en kæmpestor mørk elemental, der dækker hele Jorden.
Med de negative kræfters stadigt voksende indflydelse på menneskeheden
bliver Jordens Indre Styre sat over for en alvorlig opgave. Sanat Kumara
responderer ved at organisere sin gruppe således, at der skabes syv
strålegrupper, der bliver kaldt for indre ashramer. Disse strålegrupper
får hver sin opgave i stimuleringen af menneskenes bevidsthed og af hele
civilisationen. Sanat Kumaras andet træk bliver at skabe en indvielsesvej
på Jorden. Han vælger at anvende samme indvielsesvej, som findes på Venus
og på en anden planet i vort solsystem. Gennem indvielsesvejen kan
menneskeheden hjælpes til at vokse på en målrettet måde og skridt for
skridt få en stærkere forbindelse med kærligheds-/visdomsplanet. Gradvist
udvikles Sanat Kumaras gruppe til at blive et stort hvidt broderskab, der
dels virker på de indre planer og dels skaber et netværk ud over Jorden.
En stor del af dette netværks arbejde bliver at skabe områder i
menneskeheden, som er relativt beskyttede i forhold til de negative
kræfters indvirkning. De største af disse beskyttede områder fastholdes
som en form for lokale lysende civilisationer, og de mindre af disse
områder bliver til esoteriske skoler, templer m.v. I slutningen af atlantistiden bliver
skellet mellem lys og mørke så stort, at Hierarkiet bevidst trækker sig
mere og mere tilbage fra menneskeheden. Der kommer en grundlæggende
beslutning om, at menneskeheden har så meget brug for at lære gennem egen
erfaring, at denne læreproces skal ske uden direkte vejledning fra
mestrene. Undtagelsen herfra er de mennesker, som af egen fri vilje søger
de mindre samfund, de templer og de esoteriske skoler, som stadigvæk har
en åben forbindelse med Det Store Hvide Broderskabs indre ashramer. Efter
at atlantiscivilisationen hører op, opstår der med jævne mellemrum lysende
samfund eller højt udviklede civilisationer, hvori den esoteriske
tradition kan fortsætte, og hvori samfundene præges af mestrenes virke.
Undertiden er nogle af mestrene inkarneret i disse samfund og underviser
åbent dem, der er indstillet på at lytte. Religionernes skaben Stimulering af de mentale legemer er et
meget vigtigt aspekt af menneskehedens udvikling, idet evnen til at
analysere er en forudsætning for, at menneskene kan gennemskue de negative
kræfter. Evnen til at stå alene i sit eget mentale bevidsthedsfelt er en
forudsætning for, at mennesket kan blive en skaber. Og bygningen af den
mentale bro imellem astralplanet og det buddhiske plan er en forudsætning
for, at menneskeheden med tiden kan indtage sin retmæssige plads som en
repræsentant for den skabende intelligens på Jorden. Af samme årsager har
den mentale udvikling fået en vældig stimulering, selv om prisen i første
omgang har været en vækst af egoenergien og en udvikling af konkret
intelligens, videnskab og teknik, som skaber mange skadelige virkninger på
miljøet, og som kan skabe midlertidige ubalancer mellem hjerte og
hoved. Den teosofiske impuls Mestrenes plan igennem Det Teosofiske
Samfund var at lægge vægt på ”the Ageless Wisdom”. Denne tidløse visdom
var den egentlige teosofi - dvs. viden eller visdom om det guddommelige.
Den tidløse visdom har eksisteret bag scenen i hele menneskehedens
udvikling, idet den var en del af Det Store Hvide Broderskabs
grundlæggende forståelse af universet. Den var bl.a. nedfældet i nogle
urgamle stanzaer, som igen havde givet stof til de fleste af de myter om
universets og menneskehedens guddommelige oprindelse, som findes i
verdensreligioner og i utallige folkeslag. Den tidløse visdom blev
administreret af mestrene gennem esoteriske skoler, som havde været mere
eller mindre skjult. Verdensreligionerne er et forvrænget udtryk for den
tidløse visdom, men bag verdensreligionerne er der en enhed i en
forståelse af de evige principper om lys og kærlighed og af, at menneskets
oprindelse og mål er guddommeligt. Det Store Hvide Broderskab I Alice A. Bailey litteraturen opstår
der også den udvidelse af vor forståelse af Det Store Hvide Broderskab, at
der skelnes mellem Det Store Hvide Broderskab, som også kaldes Hierarkiet,
og Shamballa. I den gamle teosofi var Shamballa kendt som den lysende by
eller den gyldne by, hvori Jordens Indre Konge, Sanat Kumara, havde sit
hovedfokus. Og der var en viden om, at Shamballa havde eksisteret fysisk
og nu var på det æteriske plan. I den nye forståelse fastholdes, at
Shamballa er en æterisk lysby, og der antydes, at denne lysby ligger i
Gobi-ørkenen i Mongoliet. Men samtidigt beskrives Shamballa som et
selvstændigt fokus, der er lige så højt hævet over Hierarkiet, som
Hierarkiet er hævet over menneskeheden. Mesteren Djwal Kuhl har tydeligvis
en meget stor respekt for og dedikation over for Jordens Indre Konge. Og
han beskriver Shamballas niveau som et niveau, som selv de femte indviede
mestre har meget lidt dagsbevidst berøring med. Endnu en stor forskel til den viden, der
blev frigivet igennem den første teosofiske impuls er, at Det Store Hvide Broderskab bliver meget
nærmere beskrevet igennem de syv stråleashramers opgaver med at påvirke
hele menneskehedens civilisationer. Dvs. at inspiration til selve den
åndelige udviklingsvej og stimulering af denne gennem åndelige bevægelser
og teknikker kun er en mindre del af mestrenes samlede opgaver. Andre
opgaver går igennem alle øvrige område inden for civilisationen. Mestrene
arbejder således med en samlet plan for at hæve menneskehedens bevidsthed
og for at hæve alle områder af civilisationen gennem f.eks. politik,
filosofi, religion, musik, kunst, videnskab, økonomi og de sociale
reorganiseringer i menneskeriget. Endnu en forskel til den tidligere viden
om Det Store Hvide Broderskab er, at dens virke ifølge Alice A. Bailey
litteraturen ikke bare omhandler menneskeheden, men også indbefatter en
stimulering af både mineralriget, planteriget, dyreriget og menneskeriget.
Det fremgår heraf, at der er et tæt samarbejde mellem mestrenes og
ærkeenglenes virke gennem de forskellige engle- og
devahierarkier. Fremtidige påvirkninger fra
Hierarkiet I den næste fase af Hierarkiets
fremtræden vil vi ikke se mestre direkte stå frem og omtale sig selv som
medlemmer af Det Store Hvide Broderskab, men vi vil se mange indviede på
det andet og tredje indvielsesniveau, der – dagsbevidst eller ubevidst –
repræsenterer Det Store Hvide Broderskab. De danner tilsammen et netværk,
der står for reorientering af menneskeheden mod universelle værdier og
reorganisering af samfundet, således at det nye verdenssamfunds principper
om broder/søsterskab og om, at værdierne tilhører alle, kan slå mere og
mere igennem. Den nye verdensimpuls vil langsomt
erstatte de nuværende verdensreligioner. Planen er, at det vil ske
gradvist og næsten umærkeligt, idet den nuværende holistiske
livsforståelse bliver imprægneret med stadig større kærlighed og stadig
større visdom. Det ventes bl.a., at der vil inkarnere flere avatarer på
det tredje, fjerde og femte indvielsesniveau, som vil nedfælde forskellige
aspekter af den nye verdensimpuls. Disse avatarer vil være meget direkte
forlængelser af Det Store Hvide Broderskab, og de vil alle blive mere
eller mindre overstrålede af Kristus og/eller Buddha. Det 21. århundrede
bliver således avatarernes århundrede. I slutningen af det 21. århundrede
forventes det, at Hierarkiets tilstedeværelse vil blive almindeligt
anerkendt blandt hovedparten af de førende inden for det filosofiske,
religiøse og politiske liv. Der vil på det tidspunkt være så stor en
opbakning bag de idealer, som Hierarkiets repræsentanter på Jorden står
for, at der vil komme en almen anerkendelse af, at reorganiseringen af
samfundet må ske efter disse idealer. Når vi når frem til midten af det
tredje årtusinde, forventes det, at mestrene igen lever åbent blandt
menneskene, idet de er involveret i regeringsinstitutioner, templer,
åndelige skoler, universiteter og andre områder, som står for
menneskehedens opløftelse. |